
Nyt fra sekretariatet
(skrevet den 10. maj 2012)
Billede: Annette Borch Jensen
Nyt fra sekretariatet
Foråret er generalforsamlinger i foreningerne og årsmøde i Dansk Husflid. Masser af vedtægter, regnskaber og budgetter lander på vores borde.
Årsmøde Årsmødet bliver jo i år holdt i Cafeteriet ved Trekroner Skole, Roskilde. I skrivende stund er vi langt over sidste tilmeldingsdato og der er 32 tilmeldte. Det er ikke mange – faktisk væsentlig færre end sidste år hvor vi var omkring 50 og endnu færre end forrige år hvor vi var ca. 80. Jeg håber og tror dog på at vi en god dag. Nogle gange skaber nye rammer nyt reaktioner. Måske kan det i år lykkedes at få en god positiv snak om hvad vi gerne vil med denne gode gamle organisation og måske en masse gode ideer!
Fagtræf Vi har nu afholdt fagtræf i både flet og broderi og begge træf (hele weekend) var en stor succes. Det er ikke så tit at vi laver noget hvor mail med ”tak” ruller ind dagene efter, men det er faktisk hvad vi har oplevet med fagtræffene. Vores eneste kritikpunkt til træffene har været at der har deltaget for få. Jeg tror at vi har været 25 til 30 i gennemsnit og det synes vi ikke er nok. Der må gerne være det dobbelte. Vi analyserer selvfølgelig på årsagerne til det – og i den forbindelse er det rart at have en bemærkning fra nogle af kursisterne på broderi, der meddelte at ”vi kommer også selv om det skulle bliver lidt dyrere”. Men når det er sagt, skal det også siges at det er kursister der er vant til at tage på efteruddannelseskurser og kender priserne for kurser der er særligt tilrettelagt.
Endelig har vi prøvet at afholde en fagdag i strik. Det skete i samarbejde med Thy-Mors Husflid og i deres hus. Den dag blev også en stor succes. Hele tanken omkring at lave en sand bombardement af viden og indtryk over en dag eller en weekend er tilsyneladende ikke en dårlig tanke, og det må gerne være et bombardement der medfører at alle er m e g e t trætte når de tager hjem! Foredrag, workshops mm. kun med korte pauser imellem.
N C Roms håndgerningsbog og DVD-klip fra museet. Vi lovede i sidste blad at N C Roms håndgerningsbog og DVD-klip fra museet ville være at finde på husflid.dk. Det er desværre endnu ikke tilfældet. Det skyldes ikke at vi har ligget på den lade side, men at vi faktisk har store problemer med at få begge dele lagt ud. Men pludselig en dag lykkedes det, det tror vi på, så hold øje med forsiden på hjemmesiden, hvor det vil fremgå i højre side når vi er klar.
Indstilling legater
Dansk Husflid har en række legatportioner der hvert år uddeles i forbindelse med Dansk Husflids årsmøde. Legaterne gives primært til personer/grupper/foreninger der har ydet en ekstra indsats for håndværket/husfliden.
Kender du en person der kunne fortjene et legat, og vedkommende er medlem af Dansk Husflid, så mail/ring til os - forretningsudvalget vil rigtig gerne have emner.
Forretningsudvalget beslutter i løbet af foråret hvert år, hvem der skal have årets legatportioner
|
|
|
|
|